20 Kg Danfugesand

93,00  m/Moms
( 74,40  u/Moms )
Model/varenr.: 55-0515

Fugemateriale, der minimerer lugearbejdet. Til fuger af nye og eksisterende
belægninger af betonsten.

Produktbeskrivelse:

Danfugesand®: Fugemateriale med høj pH-værdi til fuger af nye og
eksisterende belægninger af betonsten. Grundet den optimerede kornkurve bliver
fugen meget kompakt, og gør det svært for ukrudtet at etablere sig. Der er
gennemført test for Danfugesandet’ s ukrudtshæmmende effekt.

Anvendelse:

Anvendelsesområde: Optimeret til terrasser, gangarealer og indkørsler.
Fugebredde fra 1 mm til 5 mm. Minimum 40 mm fugedybde.

Forarbejde: Belægningen skal ligge på et solidt og forskriftsmæssig
bærelag, og vi anbefaler min. 2 mm fugebredde. Fugerne skal være rengjorte og
helt fri for jord og andet materiale. Hvis der har været ukrudt i den gamle
belægning, er det vigtigt, at dette fjernes eller bekæmpes helt før
oprensningen. Ved eksisterende belægninger kan Dansand® Sten & Flise Rens
med fordel benyttes til at rense belægningen med.

Anvendelsesmåde: Belægningen skal være tør før nedfejning og
vibrering. Fugematerialet fejes ned i fugerne på langs og diagonalt ligesom alm.
fugesand. For et bedre resultat bør en pladevibrator benyttes, efter at
fugematerialet er fejet ned i fugen - top fugen op om nødvendigt. Fej
belægningen med blød kost, omhyggeligt, helt rent for fugemateriale.

Vedligehold: Fugerne skal være fyldte og ikke forurenet med
jord eller andet. For den absolut mest vedligeholdelsesnemme løsning anbefaler
vi, at både belægning og fugerne behandles med Dansand® Sten & Flise
imprægnering, der modvirker dannelsen af mos og alger, samt gør det sværere for
smudset at sætte sig fast.

Undgå: Direkte op af soklen eller under overdækkede arealer som fx
carporte, da der er risiko for udblomstring - brug læggesand eller andet som
fugemateriale. Er ikke egnet til porøse belægninger som teglsten og klinker samt
visse natursten.

Tekniske data:

  • Kornkurve: 0 - 1,5 mm
  • Farve: Lys sandfarvet
  • Indhold: Kvartssand med stor renhed og højt kvartsindhold samt en patenteret
    blanding af naturlige og næringsfattige mineraler med høj pH-værdi.
  • Redskaber: Skovl, kost og pladevibrator.
  • Forbrug: Ca. 2 kg pr. m2 ved Herregårdssten med 2 mm fugebredde og 5 cm
    fugehøjde.
  • Emballage: 20 kg pr. sæk, 53 sække pr. palle.
  • Opbevaring: Ingen særlige krav, sækkene er vandtætte.
  • Bortskaffelse: Produktet er ikke farligt affald iht Affaldsbekendtgørelsen.
  • Farebetegnelse: Fugematerialet skal ikke klassificeres som farligt efter
    Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.